top of page
Billede af Patrick Perkins

INKLUDERENDE
LÆRINGSMILJØER

Hvordan du kan arbejde med pædagogiske og didaktiske greb der skaber deltagelse for alle elever og en klassekultur med stærkt fællesskab og plads til forskellighed.

HVAD ER ET INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ?

hvad-er-et-indkluderende-læreingsmiljoe.png

At skabe og opretholde et inkluderende læringsmiljø, ser vi som en vedvarende proces, hvor de professionelle hele tiden forsøger at få øje på og håndtere marginaliserende og ekskluderende mekanismer i læringsmiljøet – altså hvad gør det vanskeligt for nogle at deltage aktivt i læringsfællesskabet? Det er noget lærere og pædagoger kan gøre sig dygtige til og noget vi er særligt optaget af når vi co-teacher. Og det er en proces der må foregå løbende, som et (kritisk) blik på undervisningen. Når vi arbejder med inklusion, adskiller forståelsen sig fra den mere udbredte integrationsforståelse ved, at man tager udgangspunkt i fællesskabets måde at være fællesskab på, frem for individets måde eller evne til at tilpasse sig. I den klassiske integrationsforståelse er vi optaget af individets evne til at tilpasse sig fællesskabets normer og regler. Og vi bliver derfor optaget af, hvordan nogle elever er forskellige fra majoriteten og skal lære sig at deltage på ”den rigtige måde”. Når vi arbejder med inklusionsforståelsen, er vi i højere grad optaget af, hvordan fællesskabets måde at tilbyde deltagelse på, kan forandre sig efter dem der er en del af fællesskabet ved at bevæge sig, udvikle sig og strække sig så at sige, for at muliggøre alles deltagelse.

DET DER ER NØDVENDIGT FOR NOGLE, ER OFTE GODT FOR ALLE

det-er-der-noedvendigt.png

Når vi arbejder med læringsmiljøet, kan vi komme til at arbejde ud fra en integrationsforståelse, hvor vi bliver optaget af det en enkelt elev ikke kan og forsøger at imødekomme dette ved en kompenserende tilgang. En kompenserende tilgang er f.eks. når vi lader få eller enkelte elever gøre noget andet end resten af elevgruppen, fordi vi tror eller kan se, at eleven ikke kan deltage på den måde vi har tænkt undervisningen. Det kan f.eks. være når vi giver elever ekstra pauser, løbeture rundt om skolen, høreværn på, eget kontor med afskærmning, helt andre opgaver, fri fra fag, fri fra pauser, etc. Nogle gange er det selvfølgelig en god måde at imødekomme en elevs behov for særlig støtte, at give rum til, at de kan gøre noget andet end de andre. Men når det er den eneste eller mest dominerende strategi for at imødekomme elever i vores undervisning, der har behov for særlig støtte eller brug for en anden tilgang, er det ikke tilstrækkeligt. Vi snyder os selv og de andre elever for at skabe et mere differentieret læringsmiljø med forskellige deltagelsesformer og forskellige muligheder for aktiv medvirken. Mange af de tiltag vi iværksætter for enkelte elever kan med fordel bygges ind i vores generelle pædagogik og didaktik. For det der er nødvendigt for nogle elever kan deltage, er ret ofte godt for de fleste.

SPECIALPÆDAGOGIK I LÆRINGSMILJØET - STRUKTUR

struktur.png

Struktur handler om at skabe en tydelige ramme og tydelige forventninger til det der skal foregå f.eks. vha.: Program; for dagen og timen. Programmet må løbende anvendes til at summerer op og gå videre ud fra. Beskrivelse af opgaver vha. f.eks. to-do-lister, opskrifter, fremgangsmåder. Stilladsering af samarbejde, vha. rollefordeling, opgavebeskrivelser, tydelige rækkefølger mv.

SPECIALPÆDAGOGIK I LÆRINGS-MILJØET - VISUEL STØTTE

visuel-stoette.png

Du kender det måske fra dig selv… du skriver i din kalender når du skal noget, du laver huskelister og indkøbslister, eller skiver noter til at hænge på køleskabet?! På samme måde kan visuel støtte give de kognitive hjernefunktioner hjælp og støtte til at navigere rundt i det ofte meget omskiftelige og krævende læringsmiljø. Det visuelle kan være med til at synliggøre og fastholde de strukturer...

DEN CO-DIDAKTISKE MODEL

Planlægning af undervisningen, og i særdeleshed når der skal co-teaches, er meget betydningsfuld i forhold til at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever. Det er ofte, når vi ikke har tænkt processen grundigt nok igennem og/eller formidlet den til eleverne, at nogle elever kan komme ”på glat is”. Nogle vælger at undlade tilgangen "Én underviser, én observerer". Vi holder fast i de oprindelige 6 tilgange, da vi mener at systematisk observation, når man er to, er virkelig givende i forhold til at udvikle sin undervisningspraksis. Fx kan man bruge tilgangen, når man igangsætter Cooperative Learning strukturer og man fx er i tvivl om, hvorvidt eleverne løser opgaven som ønsket.

den-co-didaktiske-model.png
bottom of page