top of page

SPECIALPÆDAGOGIK I LÆRINGSMILJØET –
STRUKTUR

Det kan være en fordel at ”låne” nogle pædagogiske greb fra specialundervisningen når man vil øge deltagelsesmulighederne for alle elever. Vi har i dag et større kendskab til neurodivergente forstyrrelser og ved, at elever med f.eks. ADHD eller Autisme får bedre deltagelsesmuligheder når vi anvender nogle af disse pædagogiske greb, der understøtter:
 

Hvorfor er det nødvendigt med struktur og stilladsering?

Børnehjerner er ikke færdigudviklet og det gælder særligt de eksekutive funktioner som
først er færdigudviklet i starten af 20 års alderen. Det betyder at børn ikke på samme
måde som voksne har:

  • Kognitiv fleksibilitet til f.eks. at fastholde informationer, have en god
    arbejdshukommelse, ændre planer.

  • Målrettethed – f.eks. at kunne tage initiativ, planlægge og organisere.

  • Opmærksomhedsstyring – f.eks. at kunne styre og fastholde opmærksomhed,
    regulere sig selv og udsætte behov og hæmme impulser.


Børn har derfor brug for støtte til at hjælpe med disse kognitive funktioner: de må ”låne
den modne hjerne” og støttes med ydre struktur og stilladsering.

Det moderne liv udfordrer de umodne hjerner

Mere end tidligere har børn brug for struktur, fordi de deres umodne hjerne, med voresmoderne livsførelse er er under et stort pres. Der er i dag en øget forventning tilomstillingsparathed, og børn mødes med mange indtryk, skift, stimuli, færre pauser, færrerutiner og mere inddragelse i beslutninger.

Hjernevenlig undervisning

Når vi tilbyder en øget grad af struktur og stilladsering i læringsmiljøet, kan eleverne frigive energi til at arbejde med det faglige stof og samarbejde med hinanden og os.

Struktur handler om at skabe en tydelige ramme og tydelige forventninger til det der skal
foregå f.eks. vha.:

 

  • Program – for dagen og timen. Programmet må løbende anvendes til at summerer
    op og gå videre ud fra.

  • Beskrivelse af opgaver – vha. f.eks. to-do-lister, opskrifter, fremgangsmåder.

  • Stilladsering af samarbejde – vha. rollefordeling, opgavebeskrivelser, tydelige
    rækkefølger mv.

  • Rutiner – f.eks. for opmærksomhed og regulering af lydniveau, hvordan eleven får
    hjælp, rutiner for skift; hvordan eleverne bliver modtaget om morgenen, hvordan
    eleverne kommer ind efter pause, hvordan eleverne henter bøger og materialer.

Struktur og stilladsering kan med fordel understøttes visuelt- det kan du læse mere om her

Du kan læse mere om specialpædagogisk i læringsmiljøet i vores bog – Fra en, til to, til co-teaching.

bottom of page