Trine Bjerg
Specialist i co-teaching og inkluderende
læringsfællesskaber
Lær Trine Bjerg at kende hos Teach Nordic, erfaren underviser med passion for inkluderende læringsmiljøer realiseret gennem co-teaching og forstærkning af pædagogiske og didaktiske tilgange og greb.
Trine Bjerg har gennem hele sin karrierer arbejdet i folkeskolen både som lærer, leder og konsulent. Trine har en stor optagethed af samspillet mellem almenpædagogik og specialpædagogisk med henblik på at skabe øgede deltagelsesmuligheder for mange forskellige elever i skolen.
Om Trine Bjerg
Trine Bjerg er uddannet folkeskolelærer i 1995. Hun har siden arbejdet i både skolens
almenområde og specialområde, som lærer i ti år, som leder i tolv år og som konsulent i syv år.
Trine har bred erfaring fra både folkeskolen, specialklasser og gruppeordninger og fra socialt
arbejde med udsatte børn og unge.
Trine har arbejdet med en lang række pædagogiske tilgange og udviklingsarbejder bl.a. LP-
modellen, som hun er certificeret indenfor og PALS som hun som leder har arbejdet med at
realisere på en folkeskole. Siden 2020 har Trine specialiseret sig i forhold til co-teaching, hvor hun
sammen med Rikke Bach (link) har stået i spidsen for realiseringen af det meget ambitiøse
udviklingsarbejde med co-teaching på alle skoler i Gladsaxe kommune. Trine har i den besøgt
skoler i Californien, USA der praktiserer fuld inklusion og bl.a. benytter co-teaching som en fast del af den undervisningsmæssige praksis.
Trine har uddannet sig løbende med bl.a. diplom i ledelse, organisationsudvikling og projektledelse
og narrativ pædagogisk ledelse fra DISPUK.
Ekspertise indenfor:
Trine er specialist i forhold til arbejdet med co-teaching, fra den første introduktion til den mere
gennemgribende realisering og kvalitetssikring af co-teaching arbejdet. Når Trine arbejder med co-
teaching er det med sigtet på at flere og mange forskellige elever kan deltage aktivt, lærer og trives
i undervisningen konkret og skolens miljø mere bredt set.
Trine kan bidrage med et stærkt inkluderende blik og excellerer i pædagogiske og didaktiske greb,
der kan styrke elevernes deltagelsesmuligheder bl.a. gennem motivation, relationer og struktur og
stilladsering i læringsmiljøet og undervisningen.
Kurser og workshops med Trine Bjerg
Trine sammensætter gerne et unikt forløb til din skole, så I får lige det, I står og mangler i arbejdet
med at forstærke det inkluderende læringsmiljø eller komme godt i gang med co-teaching.
-
Workshop - Introduktion til Co-teaching – de grundlæggende principper og præsentation af konkrete værktøjer ( 6 timer)
Har I brug for inspiration til, hvordan I kan arbejde klogt med co-teaching og de muligheder,
som de forskellige co-teaching tilgange tilbyder? Trine fortæller kort om det grundlæggende og
tænkningen bag co-teaching, de 6 tilgange samt forudsætninger for at komme godt i gang
med co-teaching.
Publikationer
Trine er medforfatter til bogen ”Fra en, til to, til co-teaching” der beskriver arbejdet med co-
teaching på en praksisnær måde, og desuden introducerer arbejdet med inkluderende
læringsmiljøer. Bogen henvender sig til lærere, pædagoger, vejledere og ledere i grundskolen
(link)
Om Trine fortæller tidligere samarbejdspartner:
”Vi har fået rigtigt god respons på begge seancer og ikke mindst på din evne til på den ene side at
sige noget man godt ved, men samtidig sige det så man lige bliver opmærksom på det på en ny
måde … Jeg kan allerede høre hvordan det har smittet af i de små samtaler, jeg har med folk. Og
det er jo det der virker.” Skoleleder